Fredag den 1. november fejrede Gråsten Landbrugsskole 100 års jubilæum med både reception og fest om aftenen. Samme dag var jubilæumsbogen klar, en bog, som er skrevet af historiker Carsten Porskrog Rasmussen, med interview af personer, som har haft med skolen at gøre på den ene eller anden måde, flettet ind imellem de historiske afsnit. Kultur i Gråsten har været idémager og bidraget med indsamling og redigering af interview. Bogen kan fra torsdag den 7. november købes på Gråsten Lokalhistoriske Arkiv, Nygade 14, 6300 Gråsten, for 150 kr. Åbningstiderne er mandag 14-16, torsdag 16-18.