I den nærmeste tid har foreningen flere arrangementer og en generalforsamling.
Alle arrangementerne foregår i BHJ-salen, i Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, Gråsten.
Det første arrangement er nu på onsdag kl. 19.00, hvor musikerne Brian O`Driscoll og Vagn Hansen mødes til en musikalsk aften, hvor irsk møder dansk. Musikerne synger solo, sammen og med publikum. Det bliver en god aften, og det viser billetsalget også. 150 har købt billet til arrangementet,, så hvis du vil med, skal du skynde dig at købe på hjemmesiden www.kulturigraasten.dk . Det koster 70 kr.
Om mandagen, d. 4.3. kl. 19.00, afholdes foreningens generalforsamling kl. 19.00 i lokale 1 i Ahlmannsparken. Mød op, hvis du har input og ideer til bestyrelsen.
Onsdag d. 13.3. kl. 19.00 kan du blive klogere på, hvad biodiversitet i din have betyder, og hvordan du selv kan gøre en indsats. Arrangementet er i samarbejde med Haveselskabet.
Kom og hør Lars Kristensen og Kristian Nordstrøm sammen fortælle om deres store passion for biodiversitet og insekter. Lars og Kristian er begge passionerede fortalere for biodiversitet og vil dele viden og smukke billeder omkring emnet biodiversitet og insekter.
Aftenen vil være fyldt med smukke billeder og de vil vise, hvor stor glæde og berigelse biodiversiteten kan give til vores omgivelser og til os som individer. Der vil også give konkrete råd og ideer til, hvad man selv kan gøre for at bidrage til biodiversiteten, uanset om man er haveentusiast eller bare ønsker at gøre en forskel og hvor fantastisk naturen er hvis vi (igen) lukker den ind i vores haver og grønne byrum.
Lars Kristensen er naturfotograf og højaktuel med bogen ”100 Danske Smådyr – helt tæt på” og har blandt andet vundet DR´s fotokonkurrence i 2020, deltaget i radioprogrammet Vildt Naturligt, og hans billeder bliver brugt i anerkendte medier. Se mere om Lars her: www.photobykristensen.dk/
Kristian Nordstrøm er selvstændig rådgiver inden for biodiversitet og arbejder professionelt med at gøre Sønderjylland grønnere både i små haver og ved nogle af de største virksomheder i Sønderjylland. Du kan se mere om Kristian her: www.k-nordstrom.dk
Billetter til 100 kr. inkl. kaffe og kage kan allerede købes nu på vores hjemmeside www.kulturigraasten.dk
Og hvis man kan lide dokumentarfilm, kommer filmen “Før stormen”, der handler om Mandø og de sidste beboere der, til BHJ-salen d. 20.3. kl. 17.00, i samarbejde med biblioteket. Gratis billetter via www.kulturigraasten.dk.